juni 7

Om pseudonymer

 

Anvendelse af pseudonymer

Styrken ved at bruge pseudonymer kan være mangfoldig. Jeg undrer mig over at det væsentligste argument ofte overses, som fx i wikipedia, se nedenunder. Det væsentligste, for mig at se, er at man ved at konstruere en passende person, frigiver enorme mængder kreativitet. Man er beskyttet af ‘personaen’: den sociale maske.

Man kan på den måde komme i kontakt med uanede ressourcer der målrettes til det man ønsker at udtrykke. Samtidigt er jeget/egoet beskyttet. Ligesom en skuespiller kan have det nemmere ved at spille en karakter der er længere væk fra en selv (dog ikke for langt), så kan man med samme effekt skabe en forfatter der har præcise de evner man ønsker at ligge bagved det udtrykte.

Jeg fandt dog en forklaring af Lene Rikke Bresson, der støtter den kreative udnyttelse af pseudonymet:

En af forklaringerne på at bruge pseudonym er, at den virkelige verden er noget værre noget, og ind i mellem får en forfatter lyst til at lege med sin egen identitet – og altså ikke kun med hoved- og bipersoner i et fiktivt værk. Det kan der være gode grunde til, fx at man ønsker at holde en pause fra sin egen fortællestemme for at opfinde en persona, der giver den rigtige forfatter lov til at eksperimentere.

At skrive under pseudonym er et litterært maskespil, som ikke mindst Karen Blixen mestrede. Hun skrev under pseudonymer som Osceola, Isak Dinesen og Pierre Andrézel, der står på værket Gengældelsens veje – en slags krimi, som Karen Blixen mente var et illegitimt barn af sit forfatterskab.

Friheden til at udfolde sig selv på en ny måde er en væsentlig drivkraft. Under pseudonym holder man op med at undskylde sig selv og skriver friere, man har det sjovere undervejs med værket, man eksperimenterer og finder en ny fortællestemme eller udvikler den, man allerede har, man får et mere direkte sprog og opfinder nye ord, man leger med forfatter-personaen, laver litterære spring, skriver sammen med en anden forfatter og skaber derved en tredje fortællestemme etc.

Fra Wikipedia

Forfattere kan bruge pseudonymer af mange årsager:

  • Lyst til at eksperimentere med en ny genre, og ikke at få tidligere arbejde associeret med deres nye værk: Svend Åge Madsen skrev sammen med Lise Madsen under pseudonymet Marianne Kainsdatter.
  • For at undgå overeksponering. Hvis en forfatter har skrevet mange noveller det samme sted, kan det være en måde at undgå, at folk lægger mærke til det.
  • Kvindelige forfattere har gennem tiden anvendt mandenavne for at sikre sig, at deres arbejde blev taget alvorligt:. Mary Ann Evans skrev under pseudonymet George Eliot ogKaren Blixen under navnet Isak Dinesen.
  • For at sondre mellem forskellige dele af deres arbejde: Søren Kierkegaard skrev mange værker under pseudonym. Fx Enten-Eller (af Victor Eremita) og Gjentagelsen (af Constantin Constantinus) [1]
  • For at historiens fortæller og værkets forfatter kan blive en og samme person og antyde, at der er tale om en selvbiografi.
  • At tage navnet for at udtrykke beundring for en kendt person (eller at få større opmærksomhed for sine værker). Det kaldes pseudepigrafi.
  • For at beskytte sig selv mod repressalier. Flere muslimske forfattere har skrevet under pseudonymet Ibn Warraq.

En Beatle John Lennon indspillede og producerede musik under 15 pseudonymer som Long John, Musketeer Gripweed, Dr. Winston O’Reggae, Joel Nohnn og Dad.

kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Pseudonym